Angst behandling | Erfaren psykoterapeut » hannebeckpalm.dk
 

Angst behandling

Behandling af angst

Der er altid oplevelser og hændelser i en personlig livshistorie, som kan bruges i angst behandling. Vores angst opstår ikke ud af det blå, men kan ofte relatere sig tilbage til hændelser, oplevelser, erfaringer, strategier, følelser og tanker, som man ikke kan håndtere.

Rigtig mange mennesker lider af angst. Mange eksperter ser i dag angst som den nye folkesygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil ca. 400.000 voksne opfylde kriteriet for en angstlidelse i løbet af et år. (Sundhedsstyrelsen 2016)

Angst er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Der findes flere former for angst, og mange udfordres af flere af disse angstformer på en gang. Angstlidelser har forskellige sværhedsgrader, som spænder fra milde til svært invaliderende symptomer.

Ved angstlidelser dukker angsten ofte op uden varsel og er ofte stærkt overdreven i forhold til situationens alvor. Kroppen, følelserne, adfærden og tankerne er ofte ikke i stand til at standse angstreaktionen.

Former for angst

Agorafobi

Fobisk angst for menneskemængder. Bange for at færdes alene eller uden for hjemmet. Angsten er ofte forbundet med angst for at være i situationer, som er svære at håndtere og/eller hvor det er vanskeligt at undslippe eller at få hjælp i tilfælde af et panikanfald.

Akut belastningsreaktion

Forbigående tilstand, der kan udvikles umiddelbart efter, at man har været udsat for eller været vidne til livstruende eller traumatiske hændelser, som fx krigshandlinger, overfald/vold, alvorlige ulykker samt naturkatastrofer.

Body Dysmorphic Disorder (BDD, også kaldet dysmorfofobi)

En angstlidelse, karakteriseret af en ekstrem optagethed af en indbildt defekt ved udseendet eller en meget lille fysisk unormalitet, som andre næppe bemærker.

Generaliseret angst

Kendetegnes ved en vedvarende ængstelighed eller nervøsitet samt en udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og overdrevent om hverdagens begivenheder og udfordringer.

Enkelfobi

Fobi som er relateret til helt specifikke situationer, fx angst for bestemte dyr, højder, mørke, flyvning, lukkede rum og så videre.

Sygdomsangst (Hypokondertilstand)

Lidelse, hvor man er plaget af angst for, at man har eller vil få en alvorlig sygdom.

PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion

Længerevarende belastningsreaktion. Kan udvikle sig, når man har været udsat for eller været vidne til livstruende og meget traumatiske hændelser, fx krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker, grov omsorgssvigt og naturkatastrofer.

Panikangst

Tilbagevendende voldsomme angstanfald, der kommer pludseligt og uden varsel, ofte med mange og voldsomme fysiske angstsymptomer.

OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand)

Lidelse som er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Socialfobi

Voldsom angst i sociale situationer. Oftest på grund af overdrevne bekymringer om, hvad andre tænker, eller angst for at komme til at opføre sig pinligt eller blive kritiseret.

Seperationsangst

Barnet er angst for at være adskilt fra sine forældre eller andre primære omsorgspersoner. Ved separationsangst fortsætter angsten ud over den udviklingsmæssige periode i cirka 1/2 – 2 års-alderen, hvor de fleste børn oplever frygt for adskillelse.

Somatiseringstilstand

Lidelse, hvor mennesket er plaget af fysiske symptomer, men hvor der ved grundig lægefaglig udredning ikke kan findes en fysisk forklaring på symptomerne.

Kroppens fysiologiske reaktioner ved angst:

Når man bliver bange, sender det sympatiske nervesystem stresshormoner ud i kroppen, for at give os mere energi, mod og udholdenhed. Kroppen går således i alarmberedskab. Rent fysisk mærker man det ved at vejrtrækningen og hjerterytmen øges. Ligeledes oplever mange øget svedproduktion, hjertebanken og mundtørhed. Musklerne spændes, man kan føle sig svimmel og få åndenød. Mange oplever også trykken for brystet, kvalme og uro i maven.

Symptomer på angst:

Angst mærkes i forskellige grader i kroppen. Symptomerne er fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige reaktioner. De forskellige symptomer forstærker ofte hinanden, og det er netop det, der gør det så svært at ”holde angsten nede” på et håndterbart niveau. Idet symptomerne forstærker hinanden, taler man om, at det fører til en ond cirkel, hvor angsten vokser.

Tilpasningsreaktion

En tilstand, der kan udvikles efter en stor livsforandring eller belastende begivenhed – hvis man fx bliver skilt, fyret eller mobbet.

Angst adfærdsmæssigt:

Mennesker som lider af angst, udvikler ofte to former for adfærd.

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd.

Mange forsøger at undgå det der udløser angsten. Det kan være bestemte personer, steder, situationer, genstande, minder/oplevelser etc.

Sikkerhedsadfærden går ud på, at opretholde den indre psykiske ro. Derfor har mange som lider af angst, ritualer og regler for noget bestemt man skal gøre i situationer, hvor man frygter noget. Derved opnås følelsen af tryghed og følelen af, at man er i stand til forhindre, at det frygtede rent faktisk sker.

Umiddelbart virker det som om at undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er hensigtsmæssige strategier. Men rent faktisk er det sådan, at de er med til at fastholde og vedligeholde angsten på længere sigt.

Katastrofetanker:

Mennesker, som lider af angst, har typisk katastrofetanker. Det vil sige stærkt overdrevne tanker om en situations farlighed og egen manglende evne til at kunne håndtere situationen. Mange er meget angste for at dø af et hjerteanfald, fordi de mærker kroppens fysiske reaktion så voldsomt. Endvidere er mange bange for at blive til grin, selv hvis de begår den mindste fejl.

Angstlidelsen og katastrofetankerne vanskeliggør hverdagen, udfordrere den angstramte, således at livskvaliteten forringes væsentligt og at man ikke er i stand til at føre et normalt liv.

Angst følelsesmæssigt:

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvorledes angsten føles. Nogle oplever, at de bliver voldsomt bange, bekymrede, usikre, fortvivlet, går i panik, føler sig forfulgt. Mange mennesker som lider af en angstlidelse føler ofte skyld, skam og dårlig samvittighed over, at de ikke kan håndtere noget, som man mener alle andre kan håndtere.

Angstbehandling:

Angst kan behandles psykologisk og medicinsk. De fleste kan ved terapi reducere eller helt slippe af med angsten.

Overordnet vil du erhverve forståelse og redskaber til at håndtere angsten, så den ikke længere invaliderer din hverdag. Vi vil således sammen blandt andet arbejde med at identificere din undgåelsesadfærd, sikkerhedsadfærd, bryde disse strategier, identificere dine katastrofetanker og ændre disse. Jeg oplever ofte, at mange mennesker med angst har stor gavn af at udforske og bearbejde med årsagerne til angsten, fx traumer eller belastende familiemønstre.

Netop kognitiv terapi er den mest dokumenterede form for psykologisk behandling af angstlidelser. Der tages udgangspunkt i menneskets aktuelle vanskeligheder, tanker og adfærdsmønstre som forstærker og fastholder angsten udfordres.

Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder generelt, vil jeg anbefale dig at læse under fanbladet sådan arbejder jeg.

Børn og unge lider også af angst:

Der er de seneste år kommet mere fokus og dialog omkring, at flere og flere børn og unge lider af angst. Sundhedsstyrelsen anslår at 5-10% i løbet af deres barndom vil opfylde kriterierne for angst. (Sundhedsstyrelsen 2016)

Mange børn, der udvikler en angstlidelse, er forsigtige af natur og følsomme over for forandringer.

Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, hvis dit barn lider af angst, er det vigtigt, at tage barnets angst alvorligt. Forældre skal lytte til og acceptere alle barnets følelser, så barnet ikke føler sig forkert og uelsket. Børn og unge har brug for at tale om det, de er bange for. De har – lige som voksne – brug for at blive taget alvorligt, også når de er bange, sårbare, svage og usikre. Hvis angsten har den konsekvens, at barnet mistrives, hæmmes i hverdagen, er det vigtigt, at søge hjælp til dit barn.

Jeg har mange års erfaring i at hjælpe børn og unge som lider af angst. Ligeledes vil jeg kunne giver jer som forældre råd, vejledning og værktøjer til at hjælpe jeres barn.

Hvorfor får man angst?:

Overlevelsesmekanisme – Alle mennesker er født med en overlevelsesmekanisme, der får kroppen til at gå i alarmberedskab, hvis vi føler der er fare på færde. Studier tyder på, at denne refleks udløses nemmere hos nogle mennesker.

Faktorer som arvelige forhold, hjernens signalstoffer, medfødt temperament, opvækst.

Mennesker, som fra naturens side har et nervøst temperament, har større risiko for at udvikle en angstlidelse.

Utryghed og utrygge rammer i opvæksten øger risikoen for angst

Gode råd til pårørende til mennesker, som lider af angst:

  • Tag sygdommen alvorlig, lyt og vis at du accepterer.
  • Sæt dig ind i, hvad det betyder at have angst.
  • Planlæg gerne “færdig pakkede” aktiviteter, hvor den angstramte kender konteksten.
  • Undlad at komme med gode råd som: “Hvis jeg var dig, så ville jeg” Eller: “Tag dig nu sammen”
  • Husk din pårørende er syg – ikke doven. Undlad bebrejdelser.
  • Læg ikke op til lange diskussioner om “Hvorfor”.
  • Angst er ikke nogens skyld.
  • Mennesker der er ramt af angst, har meget brug for at føle kærlighed, omsorg, anerkendelse.

Lider man af angst kan det sommetider også have samme symptomer som selvtillids- og selvværdsproblemer. Hvis du har en mistanke kan du her få hjælp til hjælp til selvtillids- og selvværdsproblemer.

Se i øvrigt mere om angst i mine FB opslag og på Instagram.

Har du brug for hjælp?