Børneterapi | Hjælp til børn & unge med angst » Hanne B. Palm
 

Børn med angst

Børn med angst

Børn og unge lider også af angst:
Der er de seneste år kommet mere fokus og dialog omkring, at flere og flere børn og unge lider af angst. Sundhedsstyrelsen anslår at 5-10% i løbet af deres barndom vil opfylde kriterierne for angst. (Sundhedsstyrelsen 2016)
Mange børn, der udvikler en angstlidelse, er forsigtige af natur og følsomme over for forandringer. Angstlidelse er en af de hyppigste psykiske vanskeligheder hos børn og unge. Man ved ligeledes, at ca. halvdelen af børn og unge med angstlidelser har en psykisk lidelse mere, ofte en anden angst lidelse eller en depression. Det er hyppigst piger der lider af angst.

Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, hvis dit barn lider af angst, er det vigtigt, at tage barnets angst alvorligt. Forældre skal lytte til og acceptere alle barnets følelser, så barnet ikke føler sig forkert og uelsket. Børn og unge har brug for at tale om det, de er bange for. De har – lige som voksne – brug for at blive taget alvorligt, også når de er bange, sårbare, svage og usikre. Hvis angsten har den konsekvens, at barnet mistrives, hæmmes i hverdagen, er det vigtigt, at søge hjælp til dit barn.
Jeg har mange års erfaring i at hjælpe børn og unge som lider af angst. Ligeledes vil jeg kunne giver jer råd, vejledning og værktøjer til at hjælpe jeres barn.

Der findes flere former for angst (se angst i menuen), og mange børn og unge udfordres af flere af disse angstformer på en gang. Angstlidelser har forskellige sværhedsgrader, som spænder fra milde til svært invaliderende symptomer.
Ved angstlidelser dukker angsten ofte op uden varsel og er ofte stærkt overdreven i forhold til situationens alvor. Kroppen, følelserne, adfærden og tankerne er ofte ikke i stand til at standse angstreaktionen.

Lige som hos voksen, kan angst vise sig på mange måder for børn og unge. Der kan pludselig opstå angst for forandringer, dyr, sociale situationer, præstationer, angst for ikke at slå til og være god nok, osv.

Hos mange børn og unge ser vi i perioder, at de kan være bange for mørke, hunde, tordenvejr, at sove alene, for at skulle møde andre, at blive vurderet og målt af andre (præstationsangst). Disse angstfænomener er generende, men oftest ikke invaliderende og dermed hæmmende for en normal livsudfoldelse. Selv om de ikke er invaliderende, kan det være godt at få hjælp og værktøjer til at håndtere svære og uoverkommelige situationer, så de ikke ”sætter sig” og vanskeliggør hverdagen og den personlige udvikling for barnet eller den unge.

Hos nogle børn og unge bliver angsten dog for stor. Angsten kan tage magten over barnet eller den unge og gøre hverdagen ganske svær for barnet/den unge og dets familie.

Kriterier for angst hos børn og unge:

Når man skal vurdere, om kriterierne for en angsttilstand er til stede hos et barn eller en ung, er det vigtigt, at se på:

  • Sværhedsgraden af symptomerne (hvor intense er angstsymptomerne).
  • Varigheden af symptomerne.
  • Have med i vurderingen, om symptomerne er normale i forhold til alderen.

Det er ligeledes meget vigtigt, at høre barnets eller den unges vurdering af, hvor generende de selv oplever angsten i hverdagen, om de føler det ”spænder ben” for af føre en normal hverdag, det liv de gerne vil leve.

Fakta 

(https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/angstlidelser-hos-boern/)

  • Angst er en naturlig og livsvigtig følelse hos mennesket
  • Hos nogle mennesker kommer angsten til udtryk i overdreven grad, så det bliver hæmmende for udvikling og dagligdagen
  • Ved angstlidelser er frygten for bestemte situationer så voldsom, at bare tanken om at blive udsat for den frygtede situation kan udløse både symptomer fra kroppen som ondt i maven, hjertebanken, svedudbrud, svimmelhed, og psykiske symptomer som klyngende adfærd, panikfølelse, gråd, og vrede
  • Det er typisk, at personen der lider af angst gør alt for at undgå at komme i situationen, og bruger megen tid på at bekymre sig herom
  • Angst hos børn og unge behandles primært med kognitiv adfærdsterapi

Symptomer på angst hos børn & unge:

Angstlidelser hos børn og unge er på mange måder de samme, som man kan finde hos voksne. Det er typisk for angstlidelser, at man har stærke symptomer fra kroppen som for eksempel:

  • Mavepine
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Åndenød
  • Mundtørhed
  • Svedige hænder
  • Kvalme

Symptomer kan medføre, at man bliver bange for at være alvorligt syg, eller ligefrem i livsfare. Ligeledes kan de medføre, at man gør alt for at undgå at komme i de situationer som giver symptomerne. Mange børn og unge bruger endvidere meget tid på at bekymre sig om, om angsten og reaktionerne kommer i forskellige situationer og relationer de skal indgå i.

Typiske former for angst hos børn

Separationsangst:

  • Barnet/den unge er usædvanlig og urealistisk bange for at blive adskilt fra forældre.
  • Barnet/den unge er bange for, at der skal ske forældrene eller barnet/den unge selv noget mens de ikke er sammen. Er ligeledes bange for at miste forældrene eller andre de elsker. 
  • Netop derfor har nogle børn og unge meget svært ved for eksempel at skulle tage i skole om morgenen, sove alene i sin egen seng. Barnet/den unge kan vågne op mange gange om natten for at se om at forældrene har det godt, vil ikke sove uden for hjemmet eller deltage i ture med skolen mm.
  • Hvis barnet alligevel vælger fx at tage med på lejrskole, vil barnet ofte forud for adskillelse få fysiske symptomer (mavepine, hovedpine, kvalme, opkastning mm)
  • Ligeledes kan der opstå en voldsom følelsesmæssig reaktion forud for, under eller efter adskillelsen.

Social angst:

  • Som ved voksne medfører social angst hos børn og unge en ubehagelig frygt og stort ubehag, når barnet/den unge skal være sammen med fremmede mennesker, ved sociale situationer. Barnet/den unge reagerer naturligt – men uhensigtsmæssige ved at forsøge at undgå dette.
  • Angste børn og unge virker meget generte over for fremmede mennesker.
  • Ligeledes har de svært ved at fungere socialt med andre børn, unge og voksne uden for hjemmet, idet de er ude af deres comfort zone. 
  • Den sociale angst kan medføre, at barnet/den unge ikke har overskud til at de ikke vil i skole, undgår fritidsaktiviteter, sociale komsammener mm.
  • Barnet/den unge klager ofte over fysiske symptomer som ondt i mave, hoved, kvalme, kaster op. Dette forstærkes, hvis barnet/den unge skal indgå i sociale sammenhænge og også forud for disse.
  • Barnet/den unge har helt normale relationer og reaktionsmønstre i forhold til velkendte mennesker, fx familiemedlemmer, bedste venner.

Generaliseret angst:

  • Barnet/den unge er angst i mange situationer, som begrænser den daglige adfærd og funktion i hjemmet, skolen og med vennerne.
  • Ofte har barnet/den unge symptomer som ondt i mave og hoved, muskelspændinger, træthed, problemer med at slappe af, med at falde i søvn og få en god sammenhængende søvn. 
  • Barnet/den unge bekymrer sig ofte for opgaver, ting der skal ske.
  • Føler sig ofte rastløs, anspændt, irritabel og har koncentrationsvanskeligheder, fordi ”alarmberedskabet” hele tiden er på vagt.

Fobisk angst:

  • Angsten er specifik, fx for genstande (fx blod) , dyr, situationer (højder) 
  • Der er risiko for at angsten kan ”sprede” sig til andre områder, idet barnet/den unge kan forvente, at det bliver bange i mange andre situationer også. 
  • Barnet/den unge kan begynde at undgå de situationer, som de erfaringsmæssigt ved fremkalder angst. Fx fobi for hunde, kan medføre at man ikke tør gå ud, fordi man er bange for at møde en hund, hvilket resulterer i, at man isolerer sig hjemme, hvor barnet/den unge føler sig tryg.
  • Barnet/den unges angst medfører undgåelsesadfærd, undgår at sætte sig i situationer som de ved kan medføre angst.
  • På sigt kan undgåelsesadfærden medføre, at dagligdagen og barnets/den unges evne til at fungere, påvirkes heraf.
  • Ensom og isolation kan blive et resultat af undgåelsesadfærden.

Hvorfor får nogle børn og unge angst?

  • Medfødte faktorer. Genetiske, så som fx temperament.
  • Opvækstmiljø
  • Oplevelser og livserfaringer har betydning
  • Forældres adfærd 
  • Når ovennævnte er sagt, skal der siges, at grundene til angst er komplekse, idet man sagtens kan se, at børn og unge der vokser op i trygge og gode hjem, men sunde relationer til mor og far, sagtens kan udvikle angst.
  • Depression og angst hos forældre, vil gøre barnet mere sårbar for at udvikle angst grundet både arv og opvækstmiljø.

Panikangst: 

  • En angstlidelse, der oftest ikke opstår før puberteten.
  • Angsten begynder pludselig uden nogen egentlig grund.
  • Den unge får hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, følelsen af åndedrætsbesvær og evt. dødsangst.

Amygdala

Hos specielt børn og unge, er Amygdala mere udviklet end de andre avancerede områder i hjernen, som hjælper med at tænke rationelt, finde ro, føle overskud osv. På dansk kaldes Amygdala ”Mandelkernen” og er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner, reagerer på stress og fare ved at øge kroppens autonome reaktioner. Amygdala beskrives også som hjernens vagthund og alarmklokke, som skal fortælle os, at der er ”fare på færde”. Når man medtænker, at Amygdala er fortrinsvist dominerende for børn og unge, er det nemmere at forstå, at nogle børn og unge har svært ved at gøre noget nyt, noget de er usikre på, noget de føler er farligt, ikke har overblik og kontrol over, føler er uforudsigeligt. Hos nogle børn og unge aktiveres Amygdala hurtigere, hvilket medfører større usikkerhed, nervøsitet, utryghed, negative tanker osv. Amygdala har stor indflydelse på menneskets følelser og reaktioner. Den skal få os til at reagere hurtigt på vores følelser, især vrede, frygt og stress. Dette er hjælpsomt og hensigtsmæssigt, hvis det er til hjælp, men hvis det derimod virker begrænsende, er det uhensigtsmæssigt.

Lige som ved vokse, oplever mange børn og unge kropslige reaktioner når Amygdala – angsten, nervøsiteten, usikkerheden, utrygheden og uforudsigeligheden sætter ind. Det er meget ubehageligt at få kvalme, ondt i hovedet, ondt i maven, svedige hænder, mundtørhed mm., når der er noget der er svært, virker uoverskueligt, noget man er utryg og bange for. Dette kaldes autonome reaktioner. Hvis barnet/den unge er plaget af dette, vil det være hensigtsmæssigt at søge hjælpe, så barnet/den unge får redskaber til at håndtere de følelser, tanker, fysiske reaktioner og den adfærd der knytter sig til. 

Jeg har via min mangeårige erfaring erfaret, at det er gavnligt for mange børn og unge at arbejde med at ”kunne kontrollere/styre” Amygdala tankemæssigt, så den ikke bliver for dominerende, og hermed ikke begrænser barnet/den unge i det liv de gerne vil leve.

Har du brug for hjælp?