Behandling af depression | Depressions fri » hannebeckpalm.dk
 

Depression

Behandling af depression

Nogle mennesker er født med gener, som øger risikoen for at reagere med depression ved ydre belastende hændelser. Det øger risikoen for at udvikle depression, hvis man oplever stressende begivenheder eller hændelser i livet, som er smertefulde, skamfulde og vanskelige at håndtere. Det kan f.eks. være at blive afskediget fra sit arbejde, skilsmisse, forældres skilsmisse, sygdom eller utroskab. Hændelsen kan også være knyttet til egne forventninger om andre eller sig selv. Negative følelser rettet mod sig selv kan være opstået som følge af skuffelser og tab i barne- og/eller ungdoms årene. Det fører til nedsat selvfølelse, raseri rettet mod sig selv samt følelse af hjælpeløshed og håbløshed. Det øger også risikoen for, at man udvikler depression.

Utrygge forhold under opvæksten kan også forøge ens risiko for at udvikle depression.

Mennesker med tendens til ængstelighed og bekymringer har øget risiko for at udvikle depression. Dette gælder også mennesker med let vakt angst eller tvangspræget adfærd.

Depression

Depression

Rigtig mange mennesker lider af depression. Depression betragtes i dag som en almindelig sygdom. Ca. 500.000 danskere rammes i løbet af deres liv af en svær depression. Endnu flere danskere oplever mildere former for depressioner. Undersøgelser viser, at på en tilfældig dag, vil mellem 100.000 – 200.000 danskere have en mildere depression. Forekomsten af depressioner er øget de sidste årtier, specielt de lettere og moderate. Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en depression i løbet af livet. Kilde: sundhedsstyrelsen

 

Depression er en sygelig tilstand. Før hen tænkte mange, at ”folk bare skulle tage sig sammen”, men i dag ved man, at den depressive tilstand ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Man ved derimod at ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, bliver ligegyldige og føles tomme. Man har svært ved at opleve glæde ved nogen ting.

 

Når man taler om depression, skelner man mellem svære, moderate og lettere depressioner.

 

Der er ingen tvivl om, at depression er en meget ubehagelig sygdom, som nedsætter livskvaliteten og forringer glæden ved livet. Hvis man er ramt af en depression, vil man ofte opleve at det har store konsekvenser for livet på alle områder. Man vil opleve at depressionen kan være ødelæggende for familielivet, ens sociale liv, arbejdslivet, livslysten og livsglæden. Man oplever ofte at man ikke kan overskue hverdagen og livet, hvilket kan frembringe negative tanker om, at man ikke ønsker at leve mere.

 

Både voksne, unge og børn rammes af depression. Man ved ud fra evidens baseret forskning, at nogle mennesker er født med gener, dvs. arvelighed, som øger risikoen for at reagere med en depression ved ydre belastende hændelser. Ligeledes ved man, at det øger risikoen for at udvikle depression, hvis man oplever stressende begivenheder eller hændelser i livet, som er smertefulde, skamfulde og vanskelige at håndtere. Det kan f.eks. være at blive afskediget fra sit arbejde, skilsmisse, forældres skilsmisse eller utroskab.

Depressiv tilstand

En depressiv tilstand kan også være knyttet til egne forventninger om andre eller sig selv, som man ikke umiddelbart føler man kan leve op til. Dette kan resultere i, at man har mange negative følelser rettet mod sig selv. Disse negative følelser kan være opstået som følge af skuffelser og tab i barne- og/eller ungdomsårene. Det fører til nedsat selvfølelse, raseri rettet mod sig selv samt følelse af hjælpeløshed og håbløshed, hvilket yderligere øger risikoen for, at man udvikler depression.

 

Utrygge forhold, omsorgssvigt under opvæksten kan også forøge risikoen for at udvikle depression. Man ved eksempelvis, at børn der er vokset op i en familie med misbrug af alkohol og/eller stoffer har ca. en tredjedel større risiko for at opleve psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelse.

 

Mennesker med tendens til ængstelighed og bekymringer har øget risiko for at udvikle depression. Dette gælder også mennesker med let vakt angst eller tvangspræget adfærd.

Depression er en sygdom som ofte kan gå over af sig selv, men det tager lang tid, og der er risiko for at den vender tilbage, hvis man ikke arbejder med årsagerne til depressionen og tilbagefaldsrisiko mm. En depression kan, hvis man ikke får behandling, vare op til ½-1 år eller længere.

 

Man ved, at ud af de mennesker som bliver raske, får 20% ikke flere depressioner. Ligeledes ved man, at 60 % får enkelte tilbagefald og at hver 10. får mere end ti depressioner. Når man er deprimeret er man i større risiko for at begå selvmord. Der skønnes at en ud af ti med depression begår selvmord, og at over halvdelen af de danskere, der har begået selvmord, var deprimerede da de gjorde det. Medtænker man disse statistikker og hvor dårligt man har det psykisk samt, hvor store konsekvenser det har for en selv og sine pårørende, er det en god investering at søge behandling for sin depression.

Børn og unge lider også af depression:

Man ved, at et stigende antal af børn og unge rammes af depression. Mange holder deres triste tilstand som en hemmelighed, de kan ikke selv sætte ord på, hvordan de har det. Faktisk tales der i medierne meget om, at depression hos børn og unge er et overset problem. Mange børn og unge ved ikke, hvad det er der sker med dem, forstår ikke hvorfor de har det så dårligt, og reagerer ofte med ikke at føle sig gode nok, rigtige, føle sig anderledes. Netop derfor forholder de sig tavse om problemet.

Når børnene netop ikke fortæller, at de har det dårligt psykisk, er der stor risiko for at deres depression overses af både forældre, lærere, pædagoger og læger. Mange børn klager over psykosomatiske symptomer som ondt i maven, hovedpine, træthed, uoverkommelighedsfølelse, gråd labilitet (græder nemt), har stort fravær i skolen, isolere sig socialt mm. De selvsamme symptomer som voksne er i stand til at beskrive, fordi vi har lært at sætte ord på og kender til det at have depression.

 

Hvad kan man selv gøre:

  • Når man har fået konstateret en depression, har man ofte behov for at lære noget om sygdommen, dens faser og forskellige symptomer. Det kan dog virke uoverskueligt, og derfor finder mange gavn af, at netop dette indgår i et behandlingsforløb.
  • Være opmærksom på tegnene:

Det er meget individuelt hvilke tegn man oplever som tilbagefaldstegn. Ofte starter depressionen på samme måde som den har gjort tidligere, f.eks. ved at man sover overfladisk, vågner tidligt eller ligger og spekulerer og bekymrer sig om bagateller. 

En depression kan også begynde med at man bliver mere og mere træt og efterhånden ikke har kræfter til at stå op om morgenen.
Hvis man selv og ens nærmeste bliver god til at opdage når en depression er på vej, kan man starte tidligt med behandling. Eller man kan få medicindosis sat op, hvis man i forvejen får forebyggende behandling.

  • Hvis man lever sundt, dvs. spiser sundt, dyrker motion, ikke drikker for meget alkohol eller tager for meget nervemedicin, har man mindre risiko for at få en depression, og undersøgelser viser, at man også kan mildne en moderat depression.
  • Det er specielt vigtigt ikke at drikke alkohol, når man er deprimeret, fordi det forværrer depressionen.  

Symptomer på depression:

Føler sig vedvarende nedtrykt, trist og i dårligt humør.
Har nedsat lyst og interesse til at foretage sig noget.
Nedsat energi og overskud
 
Er og bliver hurtigere træt end normalt.
Har mindre selvtillid og lavere selvværdsfølelse end normalt.
Lider evt. af skyldfølelse og bebrejder sig selv urimeligt.
Koncentrationsvanskeligheder og problemer med at tænke klart.
Sover mere eller mindre end man plejer.
Har mistet appetitten, tabt sig.
Trøstespiser og taget på.
Bevægelser og ansigtsmimik bliver langsommere og mindre udtryksløs.
Taler evt. langsommere og tonløst.
Tanker eller planer om at begå selvmord.

5 Gode råd, hvis du har en depression:

 

1. Tip – Tag det alvorligt

Jo før du handler, jo større er chancerne for at blive rask, hurtigt!

2. Tip – Åben op og søg hjælp

Depression er en alvorlig sygdom, som kan være meget svær at overvinde alene.

3. Tip – Lav en plan

Det kan være svært at lægge en plan alene. Planen skal fungere som en manual for vejen ud af din sygdom og ændringer af din livssituation.

4. Tip – Find frem til dine egne ressourcer – og brug dem. Find rutiner og redskaber, som er med til at skabe bedring.

5. Tip – Accept

Det er vigtigt at acceptere dine begrænsninger og at acceptere at det kan tage tid at blive rask.

Behandling af depression:

Depression kan behandles psykologisk og/eller medicinsk. De fleste kan ved terapi reducere eller helt slippe af med depressionen.

Overordnet vil du erhverve forståelse og redskaber til at forstå, hvorfor netop du skal rammes af depression samt erhverve redskaber, så den ikke længere invaliderer din hverdag. Vi vil således sammen blandt andet arbejde med at identificere, hvad der kan ligge til grund for din depression, dine depressionssymptomer, dine tilbagefaldsrisikoer, tilbagefaldstegn og forebyggelsesplan. Jeg oplever ofte, at mange mennesker med depression har stor gavn af at udforske og bearbejde årsagerne til depressionen, fx traumer eller belastende familiemønstre. Det kan være svært at erkende, at man er ramt af en depression, idet vi mennesker ofte har svært ved at se os selv og egen adfærd udefra. Endvidere er evnen til at erkende ofte nedsat under en sygdomsperiode, hvilket vanskeliggør erkendelsen yderligere. Netop derfor arbejders der også med erkendelsen i behandlingen.  

Netop kognitiv terapi er den mest dokumenterede form for psykologisk behandling af depression. Der tages udgangspunkt i menneskets aktuelle vanskeligheder, tanker og adfærdsmønstre, leveregler, kerneantagelser mm., som forstærker og fastholder depressionen og øger risikoen for tilbagefald.

Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder generelt, vil jeg anbefale dig at læse under fanbladet ”Sådan arbejder jeg”.

 

Gode råd til pårørende til mennesker, som lider af depression:

  • Tag sygdommen alvorlig, lyt og vis at du accepterer.
  • Sæt dig ind i, hvad det betyder at have depression.
  • Man kan hjælpe den syge med at holde fast i at depressionen går over på et tidspunkt, og at det hele ikke er håbløst.
  • Undlad at komme med gode råd som: “Hvis jeg var dig, så ville jeg” Eller: “Tag dig nu sammen”
  • Husk din pårørende er syg – ikke doven. Undlad bebrejdelser.
  • Læg ikke op til lange diskussioner om “Hvorfor”.
  • Depression er ikke nogens skyld.
  • Mennesker der er ramt af depression, har meget brug for at føle kærlighed, omsorg, anerkendelse.

Se i øvrigt mere om depression i mine FB opslag og på Instagram.

Har du brug for hjælp?