Sådan arbejder jeg - Psykoterapi v/Hanne Beck Palm
 

Sådan arbejder jeg

Sådan arbejder jeg:

Jeg bruger generelt tavlen meget, når jeg har samtale. Det er der flere grunde til. Jeg opfordrer altid mine klienter til at tage et billed af tavlen efter endt samtale, da det kan være svært at huske i detaljer, hvad vi har talt om. Det er anvendeligt at have et billede, som man kan tage frem og kigge på, når man tænker over samtalen. Nogle mennesker husker og lærer bedre, hvis man ser. Andre har det godt med selv at tage notater under samtalen, og det er helt iorden.

 

I den første samtale snakker vi os frem til, hvad du ønsker at arbejde med, ændre på, få vished omkring og hjælp til. Vi laver en målsætning, som vi løbende vil evaluere på. De efterfølgende samtaler kan gå ud på at forstå; ”Hvorfor jeg har det, som jeg har det”. Metoden hertil er Psykoeducation (Kognitiv baseret).

Når vi mennesker forstår, ”Hvorfor vi har det, som vi har det”, er det nemmere at ændre vores vaner og reaktionsmønstre. Jeg anvender en bred vifte af metoder inden for den systemiske, narrative og kognitive terapi når vi sammen skal arbejde på, at ændre dine vaner, reaktionsmønstre, tanker, følelser, adfærd og generelle trivsel.

Motivationsstyrkende:

Det er vigtig at have fokus på motivation, når man vil ændre på noget i livet. Motivation er en vigtig drivkraft i alle forandringsprocesser. Alle oplever at motivationen til forandring kan være svingende og svær at fastholde. Vores motivation er med til at påvirke vores valg af adfærd. Motivationen fremmes hvis man kan se meningen med det man laver og arbejder på at ændre. Hvis man ikke kan se meningen med forandringen, kan drivkraften/motivationen være meget lav og succesraten for at ændre og lave forandringer i livet vil være tilsvarende lav. Derfor er det meget vigtigt hele tiden at arbejde med motivationen og fordre denne.

Systemisk terapi:

I den systemiske forståelse arbejder man med at problemer ikke kun kan tilskrives det enkelte menneske, men at problemerne opstår og vedligeholdes i sociale samspil med andre mennesker. Ofte vil man se på, hvad eksempelvis opvæksten har haft af både positive og negative konsekvenser, og sætte dette i relation til den måde man agerer på i forskellige situationer. Ofte kan man også inddrage en eventuel partner i terapien, hvis man ønsker det.

Narrativ terapi:

Vores identitet er skabt gennem de oplevelser, som vi har været igennem i livet, via påvirkninger i opvæksten, omgangen med andre mennesker, samfundet og den kultur, som vi er en del af. Ind imellem er påvirkningerne uhensigtsmæssige for vores psykiske trivsel og vi får følelsen af, at vi lever et utilfredsstillende liv. Arbejder man narrativt, laver man nye historier og udvider de oprindelige historier/fortællinger.

Kognitiv terapi:

Den overordnede tanke bag kognitiv terapi er, at mennesket er en enhed af tanker, følelser, krop og adfærd, som gensidigt påvirker hinanden. I kognitiv terapi kan man således gribe ind på alle fire områder.

 

Kognitiv terapi baserer sig på antagelsen om, at vores liv styres af vores handlinger, som styres af, hvordan vi tænker og føler. Kognitiv terapi går ud på at blive mere bevidst om sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger for derigennem, at blive i stand til at ændre måden at tænke og handle på.

 

I behandlingen arbejder man med at bevidstgøre og forandre de dysfunktionelle tanker (Uhensigtsmæssige tanker, der ødelægger det for en).

I den kognitive behandling arbejder man bl.a. med modellen “Den kognitive diamant”, som indeholder de fire elementer:

  • Tanke
  • Følelse
  • Adfærd
  • Krop (Fysiske fornemmelse)

Et centralt begreb i kognitiv terapi er kerneantagelser, som er basale antagelser om, hvordan verden er indrettet. De er normalt ubevidste, men grundlæggende for personligheden og identiteten. Herud over kommer leveregler, som er regler man ubevidst følger for at eksistere og overleve. Leveregler dannes fra barns ben og livet igennem. Det er regler, som man umiddelbart synes er hensigtsmæssige i forhold til at klare en given situation og udfordring.

Automatiske tanker er også et centralt begreb. De opstår i forbindelse med bestemte indtryk, som er under indflydelse af vores kerneantagelser.

 

Kognitiv terapi indeholder også psykoeducation og social færdighedstræning med henblik på at øge indsigt og bearbejdningsevne. Det kan indebære, at klienten skal træne sig i at udholde vanskelige situationer og udføre hjemmeopgaver.

 

Man ved at kognitiv terapi er den bedste behandlingsstrategi til rusmiddelproblemer, det er veldokumenteret. Ligeledes ved man, at kognitiv terapi kan være med til at reducerer alkoholforbruget og kan bruges med både afholdenhed og nedsat forbrug som målsætning. Behandling med kognitiv terapi ved  stress, angst, depression, PTSD, OCD samt tvangstanker og tvangshandlinger er også succesfuld.

Personlige overbevisninger:

Alle har grundet opvækst og livserfaring dannet personlige overbevisninger om sig selv. Nogle af disse overbevisninger er hjælpsomme for os, befordrer vores selvværd og selvtillid, er med til at give os succes i livet og følelsen af at kunne mestre livet samt opleve glæde ved at eksistere. Desværre har vi også grundet opvækst og livserfaringer ofte dannet nogle negative personlige overbevisninger, som vanskeliggør hverdagen, følelsen af at kunne mestre livet tilfredsstillende og at føle livsglæde. Disse negative overbevisninger kan man heldigvis arbejde med og forandre, så det kan jeg hjælpe dig med.

Personlige negative overbevisninger kan føre til:

  • Angst.
  • Depression.
  • Stress.
  • Overforbrug af alkohol.
  • Problemer med selvværd og selvtillid.
  • Tvangspræget adfærd og tanker.

Hvorfor kan man få negative personlige overbevisninger om sig selv?:

  • Omsorgssvigt i barndommen kan variere meget og sætter sine spor i form af blandt andet mindreværdsfølelser, problemer med selvtillid, følelsen af at være elsket/uelsket og at fortjene dette. Omsorgssvigt kan skyldes mange facetter: ringe forældreevne, misbrug, psykisk syge forældre, dysfunktionalitet i familien, vold i hjemmet, kriser, dødsfald mm.
  • Hvis du er vokset op med forældre med rusmiddelproblemer og psykisk sygdom, vil du sikkert have oplevet, at dette var en hemmelighed, idet misbrug og psykisk sygdom for mange familier er meget skamfuldt og tabubelagt. Rigtig mange børn vokser op i en familie med misbrugsproblemer, men næsten ingen taler med nogle om det, og det vil få konsekvenser for ens personlige overbevisninger, tanker om sig selv samt handle- og reaktionsmønstre.
  • Mange oplever at føle sig udenfor og har været udsat for mobning. Mobning har for mange den konsekvens, at de går rundt med en knude i maven og ondt i hovedet, har oplevet gentagene gange at være udsat for hån, tilråb, udelukkelse fra leg og gruppearbeje, sociale arrangementer og fester mm. Mobning i barne- og ungdomsårene kan sætte sine spor i voksenlivet således, at det påvirker vores måde at se os selv på og sætter begrænsninger for os.